Sommerferie

Så gik sommerferien – og i år havde Leah 3 uger hjemme. Det var egentlig meningen at hun kun skulle have været 2 uger herhjemme og vi så ville holde den sidste uge alene med de to store piger, men da aktiviteterne bød også at tage Leah med, valgte vi at holde hende hjemme. Og det har vi ikke fortrudt.

 

 

Den første uge var vi “bare” hjemme. Sov længe, og tullede rundt. Den næste var vi på Langeland i en hytte på en campingplads. Vi havde dog spændt buen og valgt en 15 kvm hytte uden toilet/bad. Dette viste sig at være en udfordring med en familie på 5 og så være uheldig med vejret. I det værste regnvejr var vi lidt bundet til hytten og til at fordele pladsen. Det er sidste gang at vi nøjes…

Den sidste uge blev det både til naturlegeplads og tivolitur. Det sidste var på forhånd en udfordring, da Leah ikke normalt har det godt med store forsamlinger. Men ved hjælp af ledsagerkort og en stor potion tålmodighed lykkedes det familien at være i tivoli i strålende sol og med masser af mennesker. Hun var dog træt de efterfølgende 3 dage, og der måtte vi vælge en tur i zoologisk have fra, men efter som vi kan se tilbage på en vellykket tur i tivoli, er det prisen værd.

Vi kom også på stranden og fik leget og badet. Det lykkedes endda at få Leah ud og bade – noget hun absolut ikke har været glad for. Men vi fik knækket koden – hun syntes det var koldt. Så måtte vi jo lære hende at hvis man bevægede sig, så kom varmen. Det endte med at hun ikke ville op igen :-)

 

 

 

Og så er der jo så mange fantastiske ting på stranden: sten, muslinger, tang, krabber og vandmænd.

This entry was posted in Leah. Bookmark the permalink.

Comments are closed.