Ketogen diæt

Allerede i oldtiden vidste man at faste nedbringer epileptiske anfald, og i begyndelsen af det 20. århundrede begyndte man at bruge diæter, der efterligner faste, de såkaldte ketogene diæter.

Ved at sammensætte kosten på en særlig måde, opnår man biokemiske effekter i kroppen, der ligner effekterne, der opstår ved faste.

Ketogendiæt bruges stort set kun til børn med svær behandling af epilepsi. I Leahs tilfælde er det dog ikke til behandlingen af epilepsi, men til behandling af GLUT1 defekt syndrom.

Med en ketogendiæt påvirker man leveren med store mængder fedt og fjerner næsten alle kulhydraterne i den daglige kost. Det findes, ifølge vores erfaringer, 2 overordnet ketogendiæt former, som anvendes idag:

  • Klassisk ketogendiæt, i Leahs tilfælde med en ratio 3:1 – 3 dele fedt og 1 del protein/kulhydrat
  • Modifiseret ketogendiæt – her tilpasser man mængden af kulhydrat til det enkelte barn, fx. max 15 g. pr. dag.

Effekten af diæten er øget mængde af ketoner i blodet, som hjernen så “lever” af, i stedet for glukose.

Diætbehandling er ikke en simpel kostomlægning. Det kræver en ekstra indsats af familien og netværket omkring en, for at diæten bliver en succes.

Kulhydrater er de skadelige i en ketogendiæt, og skal holdes på et minimum, men samtidig skal kroppen sikres det protein, der skal bruges til cellefornyelser og muskler. Det er derfor et puslespil, at planlægge en diæten.

Diæten kan have alvorlige bivirkninger. De fleste lider af forstoppelse. De risikerer problemer med nyresten og galdeblærebetændelse. En diæt må derfor kun påbegyndes under bevågenhed af læge og diætister.

Skriv et svar